Den 16. september samledes det danske smags panel for første gang. Panelet bestod af nogle af vores danske ambassadører, samt en lille håndfuld inviterede medlemmer, der havde vundet det som en præmie i quizzen ved sidste festival.

Panelet skulle blind smage sig gennem en række forskellige aftapninger som de intet vidste om. Størstedelen af dem endte med at være en del af det oktober outturn som vi netop har turneret landet rundt med. Thomas var reduceret til skriverkarl, og skulle forsøge at få hoved og hale i de forskellige kommentarer hver enkelt panel deltager havde til de forskellige aftapninger.

Det blev en rigtig sjov dag, og det var imponerende hvor tit deltagerne faktisk ramte utroligt tæt på de officielle smagsnoter som panelet i UK havde fundet frem til. En af de aftapninger der faldt i panelets smag var 52.21. Her er et udpluk af de noter de kom frem til i blindsmagningen:

Næse: Syrlige æbler, korn, honning, olie, baby pudder, rosiner, svesker, græsmark, creme brulé bonede gulve, abrikos og brownies.
Smag: Sødt, brun farin, svogers fugtige billardrum, våd sweater, støvet, sort the

De blev også bedt om et alternativt drinking tip, og i dette tilfælde blev det: På høloftet til en hyggesnak.

Endelig skulle panelet udvælge den festival flaske der sælges på SMWS festivalen til februar, og I skal da heller ikke snydes for deres noter, selvom selve flasken holdes hemmeligt lidt endnu:

Næse: Vanilie, citrus, voks, honning, mandler og rugbrød (surdej)
Smag: Kaffe, nødder, tobak, tør hvidvin, kælder, krydderi, træ og en lang finish.

Der var flere gode bud på et alternativt drinking tip:
Pre grill dram, støvet loftsrum i en lænestol, selvom jeg personligt havde foretrukket: På en festival i Vejle.

Panelet blev opløst, da deltagerne til sidst besluttede sig for at drive gæk med skriverkarlen. Han var ude og vaske glas, og panelet havde fået den nu udsolgte 4.230 i glasset. Den syntes de åbenbart var så god, at de i skriverkarlens fravær aftalte at de kun ville sige alle mulige dårlige ting om den.

De holdt alle masken helt til slut, og en lettere frustreret mand for bordenden opløste herefter selskabet (med et smil om munden).

Tak for en flot indsats til alle deltagerne, der talte: Gorm Jensen, Tonny Nielsen, Niels-Ulrich Ballegaard, Martin Hansen, Søren Brun, Jimmy Hansen & Søren Lundholm.
Gennemfør bestilling indenfor: